Nollund Kirke

Nollund Kirke bliver frem til foråret 2020 restaureret udvendigt. Kirken er åben under restaureringen. 

Nollund Kirke er indviet i 1915 som den første af 2 kirker i Grindsted Vestersogn. Kirken er tegnet af arkitekt Hother Paludan, Aalborg og opført af lokale håndværkere. Det er en traditionel hvidkalket landsbykirke i middelalderlige former med rødt tegltag. Indgangen til kirken er i tårnet mod vest. En tilbygning mod nord rummer præsteværelse. Grund til kirke og kirkegård blev skænket af et ægtepar fra Nollund, og beboere herfra transporterede stenene til byggeriet ad de dengang vanskeligt fremkommelige hedeveje. Byggesummen var ca. 19.000 kr.

Inventaret er typisk skønvirkestil tegnet af arkitekten. Siden kirkens 50-års jubilæum i 1965 har blå farver domineret kirkerummet. Alterbilledet er en kopi efter et billede af den tyske professor H. Hoffmann. Motivet er Jesu bøn i Gethsemane Have Skærtorsdag aften. De to alterstager er sammen med kirkesølvet fra 1915. Den syvarmede lysestage og kirkens to lysekroner er anskaffet for indsamlede midler i 1953. Kirkedistriktets beboere har været gavmilde mod deres kirke, når der var brug for nye anskaffelser.

Døbefonten i grå granit med dåbsfad af messing er fra kirkens opførelse. Dåbskanden en gave fra 1928. Orglet med syv stemmer anbragt på pulpituret i tårnrummet er fra 1990, bygget af Bruno Christensen og Sønner, Terkelsbøl. I tårnet hænger en klokke støbt af D Smithske Klokkestøberier i Aalborg i 1913.

Kirken er omgivet af en smuk og velhold kirkegård.

Med sin nøjsomme skikkelse passer Nollund kirke godt til den hedeegn, den blev bygget til. Gennem et lille århundrede har den i glæde og sorg med biskop Scharlings ord ved kirkens 25-års jubilæum "været hjemsted og samlingssted for befolkningen i denne del af Grindsted sogn".

Gudstjenester i Nollund

17maj kl. 19:00

Gudstjeneste, Nollund Kirke

5. søndag efter påske ved Egil Hvid-Olsen

17maj kl. 19:00
31maj kl. 11:00

Gudstjeneste, Nollund Kirke

Pinsedag ved Steen Frøjk Søvndal

31maj kl. 11:00
08jun kl. 19:00

Lovsangsgudstjeneste, Nollund

 

08jun kl. 19:00
14jun kl. 11:00

Gudstjeneste, Nollund Kirke

1. søndag efter trinitatis ved Steen Frøjk Søvndal

14jun kl. 11:00
28jun kl. 11:00

Gudstjeneste, Nollund Kirke

3. søndag efter trinitatis ved Anna Marie Erbs

28jun kl. 11:00
Viser 6 til 10 af 10
Første Forrige 1-5 6-10 Næste Sidste