Du er her: 

Dåb

Ønsker I at få jeres barn døbt i Grindsted, Nollund eller Urup Kirker, skal I tage kontakt til kirkekontoret i Grindsted. Her aftaler I dato og sted, oplyser barnets navn og faddernes navne og adresser.

Nogle uger før dåben bliver I kontaktet af præsten, og I aftaler tid og sted for en samtale forud for dåben.

Dåb finder normalt sted ved søndagens højmesse. Der er dog mulighed for lørdagsdåb i Grindsted Kirke ca. 1 gang i kvartalet.

Lørdagsdåb finder sted lørdag formiddag og består i en lille gudstjeneste, hvor selve dåben er i fokus, men hvor der også er sang, bøn, læsninger fra bibelen og en kort prædiken. Datoer for lørdagsdåb fremgår af kirkens kalender eller ved at kontakte kirkekontoret. I tilfælde af at der ikke er nogen tilmeldte til dåb, kan gudstjenesten aflyses. 

Du kan læse mere om dåben på folkekirken.dk

Hvis barnet ikke skal døbes, skal det navngives senest 6 måneder efter fødslen.

Navngivelse af barnet skal ske her på borger.dk