Stillegudstjeneste

Der er Stillegudstjeneste hver tirsdag kl. 19.00 i Grindsted Kirke - undtaget i juli.

Stillegudstjenester i Grindsted Kirke strækker sig helt tilbage til 1991, hvor en gruppe frivillige og to af kirkens præster indbød til den første gudstjeneste af slagsen med inspiration fra klosterfællesskabet Taizé. 

En stillegudstjeneste varer 30-35 minutter og består af bibellæsninger, bønner, salmer (oftest nyere af slagsen), fem minutters stilhed, altergang og velsignelse.

Bønner, tekstlæsning og klavermusik står mennesker fra menigheden for. Præsten uddeler nadver og lyser velsignelse.
Centralt i gudstjenesten står fem minutters stilhed. Denne tid kan den enkelte for eksempel bruge til at bede i eller tænke i. 

Oftest bydes der på kaffe og kage efter stillegudstjenesten.

22sep kl. 19:00

Stillegudstjeneste

Grindsted Kirke

22sep kl. 19:00
29sep kl. 19:00

Stillegudstjeneste

Grindsted Kirke

29sep kl. 19:00
06okt kl. 19:00

Stillegudstjeneste

Grindsted Kirke

06okt kl. 19:00
Viser 1 til 3 af 14
Første Forrige 1-3 4-6 7-9 10-12 13-14 Næste Sidste

Der kan i Årsskriftet 2019 "En hilsen fra Kirken" læses en artikel om frivillighed. Den tager udgangspunkt i tre artikler skrevet af frivillige fra Nørkleklubben, Kirkekaffeholdet og Stillegudstjenesten. Artikel om Stillegudstjenesten kan her læses i sin fulde længde. 

Af Birthe Frandsen Nielsen

Stillegudstjeneste i Grindsted Kirke

Der var mange i lokalet. Dengang i 1990. Det var i en stor sal. To gymnasiepiger satte sig på hug på hver sin side af en 31-årig kvinde. ”Stilhed”, sagde de to elever. ”Vi bruger mere tid på at børste tænder end på stilhed. Stilhed hos Gud.Vi har hørt, du går med samme tanker”.

Små tændstikker, der finder sammen,
skænkes et lille ildsted.
Fodspor, der trædes i samme retning,
danner en sti.

Hastighed kontra stilhed lå i tidsdebatten i halvfemsernes begyndelse.  I en dagligdag med ord og tid på alt, var der brug for et bogstaveligt såvel som et åndeligt kirkeligt rum. Til fordybelse. Til ro.
Hidtil enten ”kom” vi fra et tilbud om en prædiken eller ”var på vej” til et nyt tilbud næste søndag.
Trekløveret ønskede et tilbud imellem to prædikener. En hverdags gudstjeneste med stilheds-fokus. Til refleksion. Til væren. Til at optage Guds ord - Til at lytte sig ind i stilhed.
At være en gudstjeneste for mennesker, der har brug for et fællesskab, der er sagte.

Søndagens gudstjenester i Grindsted kirke blomstrede. Menighedsrådsmedlemmer gjorde deres store frivillige arbejde. I anerkendelse af at alt andet arbejde i kirkeregi var og er ressourcekrævende, stod det klart, at vi selv måtte lave forarbejdet, da det var os, der ønskede et nyt tilbud. I det følgende år blev der samtalet. Studeret på brugerniveau tæt vejledt af præsterne Mogens Jensen og Erik Revsbech. nspirationen til liturgi og indhold søgte vi teologisk set i bibelen, i Lutherske skrifter samt via det økumeniske klosterfællesskab Taize.

På ungpigeværelser, over foreningslokaler, præstekontorer, kirketjener(e) og kordegn(e), rådsmøder, stifts- og ministerkontakt, voksede samtalerne om stille hverdagsgudstjeneste til konkrethed.

Flere og flere kom med i gruppen. Kirketjeneren åbnede sakristi for frivillige, så vi kunne hjælpe til med rummets udsmykning, afvikling og oprydning. Præster skulle afholde nadver, lyse velsignelsen og samtaler. Musikere fra byen meldte sig som pianister. Der blev nedsat en overordnet styregruppe bestående af nævnte præster, musikansvarlig Sisse Skovbakke og trekløveret (Gitte Thorsø, Else Zippor og Birthe F. Nielsen.) Der blev valgt ”ansvarlige”, som på skift skulle skrive bønner, være ledere af aftenens forløb samt af stilhedsstund på 5 minutter. Disse skulle også lave kaffe/the. Og tillige sammen med præsten stå til rådighed for samtale under kirkekaffe. - Andre meldte sig som tekstlæsere. Én blev ansvarlig for lystænding og opsætning af levende lys.

På det lille kirkekontor på Vesterbrogade udlånte kordegnen et hjørne af sit skrivebord, hvor sanghæfter blev manuelt klippet og klistret. Og på 1. sal blev kopier lag for lag samlet (manuelt) til sanghæfter. De skulle udskiftes efter ca. 8 uger til nye. Dels for at lade nye salmer komme til toner. Dels for at følge højtider og årstider. En del af salmerne var og er ofte korte, gentagelige - så sindet kan optage dem og finde ro.

6.august 1991 oprandt dagen. Et ugentligt tilbud om en stille hverdags gudstjeneste i Grindsted kirke var en realitet. Efter spæde skridt fandt gudstjenesten sit leje. og kører nu på 28. år - stadig hver tirsdag aften. Nogle frivillige har været med fra start, andre i over 20 år. Og nogle kommet til undervejs. Andre har været med en tid.

Trekløveret havde baggrund i KFUM og KFUK, men stillegudstjeneste er ikke kirkepolitisk og fra start har der været frivillige fra alle facetter af folkekirken eller fra andre kirkesamfund. Mennesker, ansatte, som frivillige, der har fundet livskilder i stilhed og derfor ønsker at bære med. 

I medarbejderflokken har vi kun én regel:
”Du kan altid sige, jeg ikke kan komme i aften – uden begrundelse”. Og via den regel, har vi et særligt fællesskab, hvor vi passer på hinanden.

Tre unge mærkede hver især en lille ild i det indre; de fandt en fælles sti. Og så længe, der er fodspor på stien, så længe der bæres ved til bålet. Så længe kan vi skænke hinanden at dele en fælles Guds skabt stilhedsstund. 

Hvorfor er du med i stillegudstjeneste?

”At være en del af stillegudstjenesten betyder for mig, at jeg er med til at give borgerne/menigheden i Grindsted et tilbud udover søndagsgudstjenesten, hvor den enkelte kan finde ro, trøst og fællesskab i hverdagen.
Jeg har også selv mulighed for at søge Gud og finde ro og fred, når jeg er i kirken.
Deltagerne i stillegudstjeneste har et hyggeligt omend kort fællesskab efter gudstjenesten. Vi kommer til at kende hinanden, hilser i gadebilledet og beder for hinanden.”

Anni Schrøder


”At være med i et fællesskab.
Man får mere selv, end det man giver.   
Jeg ser nye vinkler.
Eller nye sider i dem jeg samarbejder med.
Jeg oplever en ny verden i et andet menneske.
At gøre lidt, føle at jeg gør noget.”

Ingrid Kristensen


”Jeg er frivillig pianist i Stillegudstjenesten fordi:
Oplever ro på en unik måde.
Udfordres af nye sange og salmer.
Fællesskabet omkring nadveren er intenst.
Stillestunden er godt for sind, tanker og den indre bøn.
Giver øvelse i at skabe rum for stilheden.
Afspillet cd-musik skaber en go stemning.
Tiden ophæves i Kirkerummet.”

Ernst Nielsen