Du er her: 
onsdag21okt2020

Genfortællinger af Karen Blixen

onsdag21okt2020 kl. 19:30 - 22:00

Ellen Dahl Bang genfortæller Karen Blixens "Skibsdrengens fortælling" og "Dykkeren".

Desværre er smittetrykket højt for tiden, MEN vi gennemfører den planlagte fortælleaften onsdag d. 21. oktober kl. 19.30, dog med visse ændringer.

Hele forløbet bliver holdt uden pauser og uden servering. Det vil sige, at Ellen Dahl Bang indleder med at genfortælle en historie af Karen Blixen. Derefter giver sognepræst Egil Hvid-Olsen en lynintroduktion til den verdenskendte forfatter, hvorefter Ellen Dahl Bang fortæller endnu en blixenfortælling. Herefter er arrangementet slut.

Deltagerne kommer til at sidde med mindst en meter mellem hver stol, og der bliver ikke sunget. På den måde begrænses smitterisikoen efter de givne retningslinjer.

Der er gratis entré. Selvom der er begrænsning på antallet af deltagere, vil der sandsynligvis være plads til de fleste.