Du er her: 
 

Udflugt for seniorer/ældre onsdag den 14. august

Menighedsrådene i Grindsted og Nollund-Urup indbyder alle seniorer/ældre
onsdag den 14. august

Turen går i år til Møgeltønder ”Schackenborg slot”, hvor vi får en rundvisning.
Schackenborg slot ejes og drives i dag af Schackenborg Fonden. Fonden blev stiftet 30. juni 2014 af Prins Joachim, Bitten og Mads Clausens Fond, Ecco Holding og Ole Kirks Fond og Prins Joachim som protektorer. De oprindelige bygninger kan dateres tilbage til 1200-tallet, og de ejedes dengang af biskoppen i Ribe. Efter reformationen i 1536 overgik de til kongen, og i 1661 blev slottet overdraget til Hans Schack, derefter kom slottet til at hedde Schackenborg Slot. 

Derefter bliver der serveret kaffe og kage i Refugiet i Løgumkloster, efterfølgende får vi en rundvisning i Løgumkloster Kirke. Løgumkloster Kirke er fra omkring 1173, hvor de hvide munke kom. Stedet var velvalgt, en landlig beliggenhed med mange vandløb og store skove. Her arbejdede de med landbrug, fiskeri og mølleri. I klosterhaven havde de lægeurter og grønsager. I 2013 blev kirken renoveret for 31 millioner. A.P. Møller Fonden gav 12 millioner og Augustinus 5 millioner.

Der bliver en kort andagt inden vi kører hjem. Ligesom sidste år er der mulighed ved hjemkomsten at købe aftensmad på Ungdomsgården til 100,- kr. De betales samme sted. Tilmelding er nødvendig.

Der er opsamling 1 sted kl. 11.00 på parkeringspladsen ved Lidl.

Pris for turen er 100,- kr. som betales i bussen. Forventet hjemkomst ca. kl. 18.30.
Tilmelding på tlf. 75324195 til Kirkekontoret senest den 30. juli kl. 12.00.

Oplys venligst ved tilmeldingen, hvis du er diabetiker, har glutenallergi eller benytter rollator.
Ved tilmelding oplys om køb af aftensmad til 100,- kr. på Ungdomsgården.

Venlig hilsen og på gensyn
Udflugtsudvalget for Grindsted og Nollund-Urup Menighedsråd


Sognetur 2020

Vi glæder os over at indbyde sognene til en rejse den 7.-14. august 2020 til et enestående passionsspil i byen Oberammergau, som hvert tiende år opfører et stort spil over Bibelens beretninger om påsken. 2300 skuespillere, statister og musikere fra byen deltager i spillet.

Rejsen går fra Grindsted over Hejnsvig og Fredericia til Oberammergau, hvor vi ser passionsspillet. Herefter fortsætter rejsen ind i Østrig i 3 dage til bl.a. Garmisch Partenkirchen. Sognepræsterne Jørgen Johansen fra Hejnsvig og Steen Frøjk Søvndal fra Grindsted er rejseledere på turen.

Der ligger programmer i våbenhuset i Grindsted Kirke, og man kan også henvende sig til Steen med spørgsmål på tlf. 5190 9343.

Se programmet her.